
Invitation til forældre: Fællesskab om sunde skærmvaner
“Mit barn sidder alt for meget foran skærmen – men hvad kan jeg gøre?”
“Vi havner i konflikter hver gang jeg prøver at sætte grænser…”
“Jeg føler mig nogle gange alene med bekymringerne.”
“Hvordan taler andre forældre om det her derhjemme?”
“Hvordan skaber vi egentlig en sund digital kultur i familien?”
Hvordan støtter vi bedst vores børn i en digital hverdag fyldt med skærme, sociale medier og online underholdning?
Det spørgsmål står mange forældre med – og du er ikke alene.
I forlængelse af Imran Rashids foredrag om digital sundhed inviteres du til et fortroligt og uformelt online fællesskab for forældre på Måløvhøj Skole. Her kan vi mødes og tale åbent om de udfordringer, der følger med børns skærmbrug – og dele idéer, erfaringer og løsninger.
Formålet er at skabe et trygt rum, hvor der gives plads til ærlig refleksion, erfaringsudveksling og fælles søgen efter løsninger og strategier. Et sted, hvor man kan blive set og hørt, og hvor vi sammen kan styrke hinanden i at tage små, men meningsfulde skridt mod en sundere digital hverdag i familien.
Her er der plads til både refleksion og grin – og ingen løftede pegefingre. Kun ærlig dialog og gensidig støtte.
Vi vil starte med at mødes én gang på Zoom og finde ud af om det er et initiativ der skaber værdi til at styrke vores børn i en hverdag fyldt med skærme, sociale medier og online underholdning?
Det kræver ingen forberedelse – bare lysten til at være med.
Mødet vil blive faciliteret af Danni Juelskjær som også har været initiativtager til foredraget med Imran Rashid og Dialog Café – Danni har selv en datter i 8. klasse på Måløvhøj skole, afd. Østerhøj og har bl.a. trænet og studeret sindet gennem meditation og kampkunst, de sidste 15 år og kender til forskellige metoder og teknikker som kan hjælpe børn til at få mere ro i sindet til at opnå bedre fokus og koncentration som vil styrke indlæringen i skolen.

I sit foredrag påpegede Imran Rashid, hvordan manglende impulskontrol kan begrænse elevernes evne til at holde fokus – og hvordan sociale medier forværrer udfordringen ved konstant at udløse dopaminreaktioner. Gennem åndedrætsmeditation kan vi ikke blot træne impulskontrol, men også opbygge elevernes modstandskraft (resiliens) over for stressende stimuli og øge deres kapacitet til selvkontrol over tid
Forskning i neuroplasticitet viser, at regelmæssig meditation øger aktiviteten i præfrontal cortex – hjernens ”ledelsescenter” – samtidig med at kortisolniveauet (stress) sænkes, hvilket fremmer bedre koncentration, øget vedholdenhed og en roligere indlæringstilstand.
Ved at lære enkle mindfulness-teknikker, såsom bevidst vejrtrækning og korte pauser med fokus på sanserne, kan børnene bedre håndtere stress, forbedre deres fokus og skabe en roligere hverdag. Disse vaner bygger en stærkere mental modstandskraft, som vil gavne dem gennem hele livet.
Som mangeårig udøver og instruktør i mindfulness-meditation planlægger jeg samarbejde med skolens ledelse at gøre det muligt at implementere mindfulness som en fast del af undervisningen i skoleåret 2025/26. Jeg foreslår derfor at mindfulness i undervisningen tages op som et forældreønske på dagsordenen ved vores kommende online-møde d. 12 juni, hvorefter at jeg vil opfordrer jer til at tage temaet op på det næste forældremøde i det kommende skoleår og hvis der er enighed om at gå videre, vil jeg personligt komme ud og introducere mindfulness for klassen og undervise i de øvelser, der bedst hjælper jeres børn.
Sammen kan vi støtte vores børn i at udvikle sunde vaner og styrke deres trivsel – både online og offline.
Kærlig hilsen
Danni Juelskjær